Synes det er et vidt begreb, for der findes mange former for kærlighed.
Der er kærlighed til ens familie, som man har kendt hele livet. Her (ihvertfald hos mig) er den så stærk at vi ikke behøver fortælle hinanden hvor meget vi holder af hinanden. Jeg er så heldig at min søster kommer forbi og spiser aftensmad ca. En gang om ugen. Det sætter drengene og jeg stor pris på, for det er dejligt at have en så god veninde i hende til at få vendt det man går og tumler med.
Så er der kærligheden til ens nærer venner, har nogle veninder som har holdt ved i mange mange år, og til dem er næsten samme kærlighed som til min familie. De er står mig så tæt, at selv om der kan gå længere perioder hvor vi ikke ses eller får snakket sammen. Da vi alle selv har stiftet familie. Er det når vi mødes som om tiden har stået stille og vi bare kan fortsætte hvor vi slap sidst.
Så er der kærligheden til min mand, som er bygget langsomt op, men denne kærlighed er også den sværeste at mestre, for den kræver styrke, vilje og tålmodighed. Og man må sige det er en prøvelse for parforholdet at få to børn inden for to år. Men når man er villig til at kæmpe sammen og husker at minde hinanden om, hvor meget vi betyder for hinanden og sige det til hinanden tror jeg på at denne kærlighed en dag, vil blive lige så rodfestet som de to beskrevet ovenfor.
Så til sidst med aller vigtigst, er der kærligheden til mine børn. Det er jo helt ufatteligt og ubegribeligt at man kan føle så stor kærlighed til et menneske fra første øjekast, ja faktisk inden man har mødt dem.
Denne kærlighed, der er villig til at gøre alt, og jeg mener ALT. Kan slet ikke beskrives, den kan kun opleves, jeg kan sidde på mig arbejde og føle et utroligt stort savn til mine børn, selv om det kun er få timer siden jeg sidst har set dem.
Da jeg ventede mini-musen, havde jeg nok som alle andre 2.- gangs fødende, den mærkelige følelse om man kunne elske sine børn lige højt, og jeg må sige, det kan man. De er vist forskellige af sind, men det gør også bare at man kan glæde sig over en masse forskelligt ved den. Og det bedste af det hele er den ubetingede kærlighed man får tilbage hver dag, når de putter sig ind til en, eller kommer løbende hen til en i vuggestuen og der lyder et højlydt MOAR..... så er mit hjerte tabt..
Kærlige jule hilsner derude til alle
Ingen kommentarer:
Send en kommentar